Energiforbedrende foranstaltninger på villa fra 1960
#5
Energiforbedrende
foranstaltninger på villa fra 1960
Sokkel
Er af solid beton 300 mm der har I perioden ikke været krav til linjetab, derfor er der typisk væsentlige kuldebroer ved fundament,
og hvor for- og bagmur mødes, f.eks. ved vinduer og døre, faste bindere, tagfod. I småhuse med
flade tage kan der være fugtproblemer, som bør vurderes i forbindelse med efterisolering. Mange parcelhuse
fra perioden har dårligt isolerede terrændæk.
Vinduer
I 1960’erne blev termoruderne almindelige Vinduer fra denne periode har ikke alle den bedste kvalitet Nye materialer, konstruktioner og produktionsformer
kom frem og blev brugt, men uden altid at være ordentligt gennemprøvede. Man forsøgte
at imprægnere sig fra dårlig trækvalitet og havde ikke fuldt ud lært svaghederne ved de nye konstruktioner og beslag at kende.
Vinduesfals er sammenmuret og derved er der en kuldebro her.
(I 72 var U-værdien 2,90)
En faxedeisolering med ISOVER Koster Ca 220000 kr.
Holder man den oppe imod at lave en murede ydervægge- udvendig efterisolering afsluttet med flytning af formur,
bliver hurtig en dyr løsning da taget muligvis også skal flyttes.
Dertil kommer der også nye vinduer
Villaen jeg har valgt er et typehus på 145 m2
De konstruktioner jeg har valgt at forbedre er ydervæg, sokkel og vinduer.
Nederest på siden er en video over hvilken energiforbedrende foranstaltninger jeg vil lave på huset
Ydervæg
Ydervægen har ikke isoleret hulmur og er ikke i nærheden af at overholde de krav der kom året efter til bygningsdelenes varmeisoleringsevne
(U-værdi Tung ydervæg 1,00)
Tegl for 108 mm hulrum 75 mm og bagmur tegl 108 mm
Ydervægen har ikke isoleret hulmur og er ikke i nærheden af at overholde de krav der kom året efter til bygningsdelenes varmeisoleringsevne
(U-værdi Tung ydervæg 1,00)
Tegl for 108 mm hulrum 75 mm og bagmur tegl 108 mm
Er af solid beton 300 mm der har I perioden ikke været krav til linjetab, derfor er der typisk væsentlige kuldebroer ved fundament,
og hvor for- og bagmur mødes, f.eks. ved vinduer og døre, faste bindere, tagfod. I småhuse med
flade tage kan der være fugtproblemer, som bør vurderes i forbindelse med efterisolering. Mange parcelhuse
fra perioden har dårligt isolerede terrændæk.
Vinduer
I 1960’erne blev termoruderne almindelige Vinduer fra denne periode har ikke alle den bedste kvalitet Nye materialer, konstruktioner og produktionsformer
kom frem og blev brugt, men uden altid at være ordentligt gennemprøvede. Man forsøgte
at imprægnere sig fra dårlig trækvalitet og havde ikke fuldt ud lært svaghederne ved de nye konstruktioner og beslag at kende.
Vinduesfals er sammenmuret og derved er der en kuldebro her.
(I 72 var U-værdien 2,90)
Energirigtig facadeisolering med ISOVER Plus Systemet
En faxedeisolering med ISOVER Koster Ca 220000 kr.
Holder man den oppe imod at lave en murede ydervægge- udvendig efterisolering afsluttet med flytning af formur,
bliver hurtig en dyr løsning da taget muligvis også skal flyttes.
Dertil kommer der også nye vinduer
Hej Chris.
SvarSletFint at du har fundet 3 bygningsdele du vil energiforbedre. Du kan med fordel overveje at stille dig kritisk til de forbedringer du foreslår; hvad er fordele og ulemper ved den løsning du har valgt?
Rigtig fin video du har fundet fra Isover - overvej om du ikke vil lægge den ind på Google+ så de andre også kan se den.
MVH Birgitte